Færdselsreglerne i livet
For 200 år siden var der ingen færdselsregler. Her var ingen biler, men kun få langsomme hestevogne. Enhver kunne opføre sig mere eller mindre, som der passede den enkelte.
Nu er alting meget mere komplekst. Der er mange vogne på vejene, og de kører hurtigt. Vi bliver derfor nødt til at skabe nogle regler, som vi alle sammen må følge, for at undgå katastrofer.
For eksempel skal vi stoppe for rødt, og vi skal køre i højre side af kørebanen – i hvert fald her på kontinentet.
Hvis man insisterer på at køre i højre side i fx New Zealand eller England, vil man 100 procent sikkert komme galt af sted.
Selvfølgelig er det ikke for at genere folk, at færdselsregler er etableret. Der er en grund til, at de er der. De er frembragt på grund af adskillige års erfaring. Når man er bekendt med reglerne, og ved hvornår man skal overholde dem, og hvornår de ikke er så vigtige, så glider alting meget lettere. Hvis det fx er midt om natten, og der ikke er et køretøj på vejen, kan man godt uden større risiko gå over for rødt lys i et vejkryds. Ingen er i tvivl om, at det samme ikke vil være en god idé midt i myldretiden, når bilerne drøner rundt. Først og fremmest er der risikoen for at blive kørt ned, men samtidig vil man også være til stor gene og ulempe for en masse andre mennesker, hvis man bare stavrer rundt i trafikken.
På samme måde som med færdselsloven er det også en god idé at sætte sig ind i Livets Love. Nogle regler bør man vide noget om. Nogle få skal absolut overholdes, og der er andre, man kan se mere igennem fingre med. Dette gælder både i relation til sin partner, sine børn, sin chef, kollegaer og medarbejdere osv. På alle livets områder er der uskrevne regler, som det er en god idé at vide noget om og følge.
Min erfaring som psycho- og parterapeut gennem adskillige år viser mig, at der åbenlyst er flere og flere mennesker, der er frustrerede over deres situation. De er ikke helt tilfredse med den måde, eksempelvis deres parforhold udvikler sig på. De føler sig pressede og har det ikke optimalt. De mærker måske vrede, angst eller uro. Dette kan resultere i fyringer, opslidende kampe og skilsmisser.
For det meste projicerer vi vores følelser og holdninger over på andre mennesker. Vores partner eller kæreste er den nærmeste og letteste at spejle sig i, og hun eller han bliver dermed eksponent for det, vi selv besidder af uligevægter.
Det er ikke svært at blive skilt. Omkring 40% af alle indgåede ægteskaber bliver opløst. Jeg mener, at det er ærgerligt, fordi det lidt er som en kattelem eller smutvej ud af problemerne, når udfordringerne bliver for svære. Alt for mange mennesker oplever, at de gang på gang etablerer et nyt parforhold, men senere står de med de samme udfordringer igen, og begynder forfra. Når man har prøvet dette tilstrækkeligt mange gange, opdager de fleste, at pilen formentlig primært peger tilbage på sig selv. Der er noget, man bør kigge på i sig selv; holdningerne og overbevisningerne, som der bør arbejdes med. Det <B>er</B> altså ikke de andres skyld, hvis noget går galt.
Når man har valgt at begynde at arbejde med sig selv, enten sammen med sin partner eller alene, vil der med stor sandsynlighed være nogle ting i livet, der efterhånden kommer til at gå meget lettere – hvilket de fleste gerne vil opnå.
Tuesday, 3 August 2021
Hvilket Univers stammer jeres parforhold mon fra? Hvorfor gør I det, I gør?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Sådan gambler din partner med respekten i relationen
Tillid er faktisk grundstenen for et velafbalanceret, sikkert og trygt ægteskab. Så, hvad opstår når denne tillid faktisk bliver beskadiget ...
-
Et billede på parforholdet Der er forbavsende mange lighedspunkter mellem en veldrevet erhvervsvirksomhed og et ”veldrevet” parforhold. Det...
-
Hvilken planet kommer jeres parforhold fra? Hvorfor gør I det, I gør? Når mænd er faktisk fra Mars samt damer er faktisk fra Venus, hvad...
-
De kan vises lige ind i hvad de måske gøre at ændre det, hvis nogen var skulle ske til dom at de er i et forhold der faktisk er bestemt ikke...
No comments:
Post a Comment